4. aktivitet Ann

 Synke-Flyde aktivitet

Deltager er yngste børnene på ca. 3 år. 

Foregår ved vandhullet i biotopen.

Inden afgang til biotopen er børnene blevet bekendt med, hvad formålet for turen er. Vi skal lave en aktivitet med synke-flyde. Derfor skal de hjælpe med at finde ting i skoven, som vi kan afprøve om de synker eller flyder. 

Hvordan tror børnene de forskellige ting vi ønsker at afprøve opføre/gør når vi kommer dem i vandet? 

Materialer: På vej til biotopen vil vi kigge på det vi finder interessant. Kamera/telefon/tablet til at filme og tage billeder af aktiviteten. 

Muligheder til materialer: små og store grene, små og store kviste, forskellige blade og  forskellen på  våde og tørre ting. 

Formål: at give børnene kompetencer og forståelsen for hvordan de forskellige ting opføre sig, når de kommes i vandet.

Med aktiviteten vil jeg give børnene mulighed for at få viden og kompetencer om naturen og dens kompetencer og deres egne kompetence i og med at bruge naturen (Ejbye-Ernst & Stockholm (2020) S. 183). 

Smtte-model fælles for de fire aktiviteter, som tilrettes undervejs. (Ann)

Sammenhæng 

Børnehavebørn i alderen 3-6 år skal på skifte deltage i disse aktiviteter. 

1. Lave kranse af nedfaldne blade, siddende i skovbunden og lave dem.

2. Is-lanterne med vand fra skovens vandhul ved min biotop, og hvad vi kan finde af interessante materialer i skoven. 

3. Tegn det du ser. 

4. Synke-flyde aktivitet. 

Der vil foregå i små grupper. Deltagende pædagogisk personale er en person. 

Mål 

Give børnene nogle oplevelser i naturen, hvor vi kigger på det vi finder. Hvorfor ser skoven forskellig ud. Give tid og mulighed for at kunne sætte sig midt i skovbunden, fordybe sig i det vi lige finder på stedet. Mærke roen og stilheden. Give børnene viden om skoven og dens mange muligheder videre til andre. 

Lære børnene forskellen på hvordan de forskellige materialer opføre sig, når de kommer i vandet. 

Vi dokumentere turene med billeder, gerne børnenes billeder. 

Læreplanstemaet Natur, udeliv og Science er det der er fokus på i disse aktiviteter. 

Tiltag 

Børnene er nysgerrige, ivrige og deltagende i turen. Gerne være så godt “klædt på” inden tur, til de ved nogenlunde hvad vi skal og hvorfor vi vil gøre som vi gør, når vi opholder os i skoven/naturen. 

Børnene er forberedte og “klædt på” til at kunne være aktive medspiller i aktiviteten. 

Børnene dokumentere turene. 

Tegn 

Den viden og læring børnene har fået igennem turene, vil jeg gerne se de videregiver til andre børn og også fortæller om til deres forældre. Børnene skal få så stor en viden og forståelse for skoven og naturen, at det for dem bliver let/naturligt at tale om. 

Vi deler billeder med forældrene vi AULA. Plus der printes billeder ud, som sættes i børnenes egne mapper.

Evaluering

Hvordan gik turen, nåede jeg i mål med de opsatte mål?

Hvordan oplevede børnene at være en del af disse aktiviteter? 

Hvordan og hvad skal tilføjes, reguleres eller ændres til en ny tur?

Litteratur: Ejbye-Ernst, N & Stockholm, D. (2020). Natur og udeliv: kapitel 6 - Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv)

3. aktivitet Ann

 Tegn det du ser

Deltager er ældste børnene på ca. 5-6 år. 

Foregår i og omkring biotopen. 

Materialer: En træplade med mulighed for at sætte et stykke papir fast og en blyant. Kamera/telefon/tablet til at tage et billede af det ønskede mål til tegningen. Billedet bruges til at sættes op sammen med tegningen, så vi kan se lighederne. 

Det vil foregå over nogle gange, minimum 2. Evt. forskellen på i snevejr og uden sne. 

Find et sted hvor det er muligt at sætte sig, med udkig til det der ønskes at tegne. 

Fx. kan tegning skulle ligne to træer der står ved siden af hinanden. Det ene et bøgetræ og det andet et egetræ. Hvad er forskellen på disse to, hvordan ser vi forskellen. 

Formål at lære børnene at kunne kende forskel på de forskellige ting i skoven. Fx. de forskellige blade og træerne. Hvilke frø kommer fra hvilke træer. 

Børnene skal få en viden om naturen i området omkring biotopen. De skal få kendskab til de begreber der gør sig gældende for det de ønsker at tegne. 

Med aktiviteten vil jeg give børnene mulighed for at få viden og kompetencer om naturen og dens kompetencer og deres egne kompetence i og med at bruge naturen (Ejbye-Ernst & Stockholm (2020) S. 183). 

Klassificere er en kompetence som i aktiviteten skal bruges, til bestemmelse af fx.  de forskellige blade og træer. 

Smtte-model fælles for de fire aktiviteter, som tilrettes undervejs. (Ann)

Sammenhæng 

Børnehavebørn i alderen 3-6 år skal på skifte deltage i disse aktiviteter. 

1. Lave kranse af nedfaldne blade, siddende i skovbunden og lave dem.

2. Is-lanterne med vand fra skovens vandhul ved min biotop, og hvad vi kan finde af interessante materialer i skoven. 

3. Tegn det du ser. 

4. Synke-flyde aktivitet.

Der vil foregå i små grupper. Deltagende pædagogisk personale er en person. 

Mål 

Give børnene nogle oplevelser i naturen, hvor vi kigger på det vi finder. Hvorfor ser skoven forskellig ud. Give tid og mulighed for at kunne sætte sig midt i skovbunden, fordybe sig i det vi lige finder på stedet. Mærke roen og stilheden. Give børnene viden om skoven og dens mange muligheder videre til andre. 

Hvordan får vi lavet en tegning som vi ser det vi ser i skoven, muligheden for at genskabe det sete billede igennem en tegning. 

Vi dokumentere turene med billeder, gerne børnenes billeder. 

Læreplanstemaet Natur, udeliv og Science er det der er fokus på i disse aktiviteter. 

Tiltag 

Børnene er nysgerrige, ivrige og deltagende i turen. Gerne være så godt “klædt på” inden tur, til de ved nogenlunde hvad vi skal og hvorfor vi vil gøre som vi gør, når vi opholder os i skoven/naturen. 

Børnene dokumentere turene. 

Tegn 

Den viden og læring børnene har fået igennem turene, vil jeg gerne se de videregiver til andre børn og også fortæller om til deres forældre. Børnene skal få så stor en viden og forståelse for skoven og naturen, at det for dem bliver let/naturligt at tale om. 

Vi deler billeder med forældrene vi AULA. Plus der printes billeder ud, som sættes i børnenes egne mapper.

Evaluering

Hvordan gik turen, nåede jeg i mål med de opsatte mål?

Hvordan oplevede børnene at være en del af disse aktiviteter? 

Hvordan og hvad skal tilføjes, reguleres eller ændres til en ny tur?

Litteratur: Ejbye-Ernst, N & Stockholm, D. (2020). Natur og udeliv: kapitel 6 - Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv)

Friluftstur med familien LP - Ann

Forud for turen

En tur i skoven med min familie det var den tanke som ramte mig, da jeg skulle planlægge en friluftstur. Tankerne var mange, men den første og største var om mine store børn ville med mig. Dette blev ikke et problem, de var helt vilde alle tre og deltog gerne i denne tur. De sagde: “I skoven med mor for at lave lektier”. Hvad skulle vi lave dernede, skulle vi have noget med og hvad skulle dette være? Tanken om at vi som familie skulle tilbringe nogle timer sammen i skoven uden at blive forstyrret af telefoner osv. den var tiltalende for mig. Tid til nærvær, stilletid og fællesskab, bare tid til at være os og fordybe os i skovens stilhed og sidde ved et bål, lave mad, uden den sammen, alt imens vi hygger os og nyder tiden med hinanden.  Beslutningen faldt på at vi skulle lave en gryderet, alle chili con carne, bage et pandebrød også se, hvad vi ellers kunne finde på. Hvad mon naturen kan bidrage med? Og vil jeg kunne lave noget lignede med mine børnehavebørn? Hvordan bruger jeg de tanker jeg gør mig inden, under turen og efterfølgende i mit pædagogiske arbejde for og med børnene i min hverdag som pædagogisk assistent og pædagogstuderende?

Under turen

Med udgangspunkt i ønsket om at vi skulle: som familie skulle tilbringe nogle timer sammen i skoven uden at blive forstyrret af telefoner osv. den var tiltalende for mig. Tid til nærvær, stilletid og fællesskab, bare tid til at være os og fordybe os i skovens stilhed og sidde ved et bål, lave mad, uden den sammen, alt imens vi hygger os og nyder tiden med hinanden. 

At se mine forholdsvis store børn deltage aktivt i turen, det gør mig glad. Men tanke på Flow, og den tilstand vi som mennesker kan komme i, når vi er igang med noget som vi bliver opslugt af. Så var det netop hvad der skete med både børn og voksne under turen. 

Fiskestængerne var også med, de blev flittig brugt undervejs igennem turen. Dog fangede vi desværre ikke noget, men igen roen og stilheden ved at stå ved vandkanten med en fiskestang i hånden eller stå ved siden af, kigge ud over vandet og lytte til vandet som skvulper ind over kysten, det for os ren afslapning og nydelse. Flow-tilstanden kom her også rigtig frem. 

Tanker om at det vi gør på denne tur, også er noget jeg vil kunne gøre til dagligt i mit arbejde i Vindsuset, det er tiltalende og noget jeg gerne vil gøre brug af i fremtiden, altså lave mere bål og mad med børnene udenfor. Nyde ro og stilheden sammen med børnene. Samt hvad kommer der til at ske på sådanne ture, hvordan udvikler de sig fra det planlagte til det der rent faktisk kommer til at ske. 

Link til film fra turen:

https://youtu.be/OhebmpfotRY

Efter turen

Når jeg nu efter turen er afviklet tænker tilbage på de tanker jeg gjorde mig inden den skulle foregå, så er vi kommet ret godt i mål med disse. Når børnene imens vi var i skoven spurgte mig, “mor kan vi ikke gøre dette igen”, så er målet og ønsket for turen opfyldt til min fulde tilfredsstillelse. Tiden til bare at være sammen og fordybe os i det naturen kan give os, samt fællesskabet om at lave og nyde maden i skoven med de glæder og fornøjelser er det gav os. 

Som beskrevet i afsnittet UNDER TUREN, så har det givet mig en lyst og gejst til at arbejde mere med mad over bål, og her tænker jeg både i mit private liv, men helt bestemt også på mit arbejde. 

Teori

Som Sølvik beskriver: “naturen åbner op for spontane følelser og oplevelser” (Sølvik, R. 2011 s. 83) så er det vigtigt at tage med mig som mor og kommende pædagog, fordi at gribe det der møder os og se hvad det kan udvikle sig til, det vil give os mennesker nogle fantastiske oplevelser i og med naturen, og sammen med hinanden.

Maurice Merleau Ponty siger at man skal have oplevet med kroppen for at kunne bearbejde og reflektere over oplevelsen (Sølvik 2011 s. 81) Og det forsøger vi at give børnene ved, først at forberede dem på hvad der skal ske, for derefter at lade dem prøve sig selv af, sammen med andre, hvor de oplever med kroppen og har noget sammen med de andre de kan snakke om senere. Læringslandskabet som Sølvik nævner i indledningen (Sølvik 2011 s. 80), er her vi som pædagoger skal sikre os at det er rammerne som gør udvikling og læring muligt for børnene. Her er det vigtige ikke deltagerne, men naturen som skal opleves i læringen. Der sker også noget med sanserne når læringen sker i naturen. I interviewet med Katrine (Sølvik 2011 s. 83) nævner Katrine hvordan hun “kan åbne alle kanaler” når hun er ude. Hun mener hun kan bruge flere af sanserne bedre og mere i naturen. Det som nogen kalder “gøre-pædagogik” giver her meget god mening. I teksten står der: Kundskab bliver lært og aflejret i kroppen gennem bevægelse og kropslig deltagelse (Sølvik 2011 s. 84), hvilket leder os hen på at børnene skal prøve ting der udfordrer dem i naturen for at få en læring med i bagagen. De skal gøre for at lære.

Litteratur

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.

4. aktivitet - Majbrith

Hvad har vi fundet?

• Jeg tager en tur i skoven med 5 børn fra børnehave gruppen. 

• Af forberedelse vil vi snakke om hvad der findes i skoven.

• Når vi kommer frem skal alle børn skal hver og især finde mindst 4 forskellige ting der kommer fra naturen. 

• Tingene lægges på et klæde og vi taler om hver enkelt ting hvad det er og hvad det hedder. 

• Herefter putter vi natur tingene ned i en kurv med klæde over og nu skal vi lege gætteleg. 

• Hvem kan huske hvad vi så og hvad det hed?

Jeg vil også med denne aktivitet, give børnene mulighed for, at erhverve nogle af de naturfaglige kompetencer, jeg mener er vigtige for at kunne understøtte deres udvikling, af kompetencerne indenfor naturfaget (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2020, s. 183). Børnene skal være medspillere og selv komme med input til indholdet på turen. Der kommer mest ud af det, hvis motivationen er lystbetonet. Jeg som pædagog skal være støttende i eksperimenterne og opmuntre børnene til, at forsøge indtil det lykkedes. Ved at vi ser på og taler om de ting børnene selv finder, får vi en kommunikation i gang, omkring ægte naturfaglige begreber og benævner tingene med de rigtige navne. Hvis der findes nogle blade eller insekter, som jeg ikke kender, har jeg app’en INaturalist installeret på min telefon eller gruppens iPad, så vi kan forsøge, at identificere emnet ude i skoven. 

Jeg har forsøgt mig med brugen af app’en INaturalist. Jeg syntes den er god og meget brugbar til identifikation, af denne gang planter fra skovbunden. Nogle kan den ikke identificere, men alt i alt god.

Her nævner jeg et par kompetencer, jeg især mener der vil komme i spil under denne aktivitet:

Kommunikation: Jeg guider børnene til at få sat de rigtige begreber og navne på de ting de finder. 

Bygge/designe: Kan vi bygge noget med de ting vi har fundet

Observere: Se efter noget specifikt.

Opstille hypoteser: Hvad hvis noget er vådt eller tørt, gør det noget ved udseendet?

SMTTE for denne aktivitet:

Sammenhæng - Hele børnegruppen kan være med her. Men det er bedst med små grupper, så alle føler sig hørt og set. Turen er en del af læreplanstemaet Natur, udeliv og Science. 

Mål - At børnene får kendskab til, hvad de kan finde i naturen og evt bruge det til i legen. 

Tiltag - Af forberedelse vil vi igen kigge i og læse i Naturskolens bog om frøspredning. Der er super fine natur billeder som kan give anledning til gode snakke om alt andet end frøspredning.  Igen vil jeg være opmærksom på ikke at tillægge emnet menneskelige træk og egenskaber. (antropomorfistiske forklaringer - Ejbye-Ernst & Stokholm, 2020, s. 193). Vi finder nogle fokusord.

Tegn - Børnene er optagede af temaet og fordyber sig i jagten på noget andre måske ikke har fundet, noget i flere forskellige størrelser og noget de ikke selv har set før.

Evaluering - nåede vi vores mål - hvorfor/hvorfor ikke

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2020). Natur og udeliv: kapitel 6 (Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv)

3. aktivitet - Majbrith

Hvad er Fnok?

 

• Læs i Naturskolens bog om frøspredning, der er en fortælling om hvad fnok er, hvor det kommer fra og det bliver fortalt i et børnevenligt sprog. Men brug også tid på, at forklare fænomenet på en naturfaglig måde, så det ikke kun er den antropomorfstiske tilgang der nemt kan skabe en disneyficering, der gengives til børnene gennem fortællingen. Brug de begreber der hører til emnet. Tag nogle tidsler ind og lad børnene se og evt mærkegodt på dem. OBS på stikkere. Ejbye-Ernst & Stokholm, 2020, s. 193).

• Få børnene til at tegne blomsten og tegne fnok efter deres egen fortolkning. Intet er rigitgt eller forkert!

• Snak om hvordan frø kan spredes

• Lad børnene komme ud og selv finde tidsler og fnok og se om de kan flyve.

https://pixabay.com/da/photos/tidsel-bulgarien-plante-natur-t%C3%B8r-4703431/

Jeg vil med denne aktivitet, give børnene mulighed for, at erhverve nogle af de naturfaglige kompetencer, jeg mener er vigtige for, at kunne understøtte deres udvikling, af kompetencerne indenfor naturfaget (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2020, s. 183).

Her nævner jeg et par af de kompetencer:

• Kommunikation: Vær særlig opmærksom på de særlige naturbegreber, så børnene tilegner sig viden uden at ting og sager personificeres eller gives en personlighed. (Derfor er det vigtigt i denne aktivitet ikke kun at benytte Naturskolens bog om frøspredning da det her er fortalt på en meget sjælelig måde)
• Forudsige: Hvad sker der med fnok hvis man kaster det op i luften? 
• Opstille hypoteser: Er der forskellige størrelser, har de alle lige mange fjer, er nogen våde og hvad betyder det for svævetiden?
• Klassificere: Hvilke fnok flyver bedst og ligner de dem fra mælkebøtterne? En afprøvning af hvilke der flyver bedst og måske en konkurrence mellem tidsel og mælkebøtte frø.

http://www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_ejergalleri.php?fejlmess=&menu=&kgf=12735&_Ejer=140

SMTTE for denne aktivitet:

Sammenhæng - Hele børnegruppen kan være med her, hvis der bare er tidsler at finde. Turen er en del af læreplanstemaet Natur, udeliv og Science. 

Mål - At børnene får kendskab til frøspredning og finder interesse i processen.

Tiltag - Af forberedelse vil der blive læst fra  Naturskolens bog om frøspredning. Og der vil tales med børnene hvor der bruges de naturfaglige begreber. i tegner en tidsel med og uden fnok. Vi finder nogle fokusord.

Tegn - Børnene er optagede af temaet og fordyber sig pinden i både tegning, jagt på tidsler med fnok, afprøvning af flyve muligheder, og efterfølgende vil de selv se og finde både fnok og andre ting der måske kan flyve. 

Evaluering - nåede vi vores mål - hvorfor/hvorfor ikke

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2020). Natur og udeliv: kapitel 6 (Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv)

Dyreholdsopgave A - Af Majbrith Gytz Olesen & Ann Lorenzen Petersen

Mål for dyreholdet - hvorfor holde dyr i pædagogisk praksis?

1. Vælg en brugergruppe og beskriv hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? 

Vores målgruppe for denne opgave er Børnehavebørn ml. 3-5 år. Vi mener der er et stort behov for tydeliggørelse af den naturlige natur, hvis vi ikke skal have en eller flere generationer, der går og tror at dyr ser ud som de gør i tegneserier og disneyfilm. Dette behov skal opfyldes af kompetente voksne, der kan og vil videreformidle, den ægte natur og de oplevelser der er derigennem. (Didriksen, U. 2008) Får børnene muligheden for at lære, se, være og opleve naturen og dens muligheder, så vil de “gribe” den. De vil tage det til sig, de finder interessant og derefter bygge videre på dette (Didriksen, U. (2008). Vi skal Give børnene en læring og viden om hvordan de skal arbejde med dyr. Vi skal Give dem en forståelse for naturen og dyrene. Ved at børnene deltager sammen med os pædagoger, der har en viden omkring det at holde dyr, vil børnene kunne opbygge en viden om det pågældende dyr. Vi vil Lade de deltagende børn udvide projektet, ud fra deres tilegnede viden og lyst. En viden de vil kunne bygge videre på, gennem forløbet og efterfølgende. 

2. Hvilke mål er derfor bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Gennem den læring børnene får gennem projektet, vil vi give dem læring som vækker deres nysgerrighed. Hvilket skal medføre at de vil have lyst til at lære mere, og deltage igen i samme eller lignende projekter. Målene for børnehavebørns læringsudbytte står så fint beskrevet i bekendtgørelsen om pædagogiske mål for bla. emnet “Natur udeliv og Science”: 

§11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

(Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer, § 11, stk. 1 og stk. 2)

Vi skal sørge for at vække og udvikle deres kompetencer til at kunne bruge og lære i naturen. Af kompetencer som vi finder vigtige kan nævnes Observation, eksperimenter og at turde stille spørgsmål. Der er flere kompetencer der er vigtige men lige disse er særdeles vigtige da de er med til at børnene finder viden og selvtillid til at kunne mærke sig selv og hvad man kan bruge sin krop til i naturen (Sølvik 2011).

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Med udgangspunkt i at vi har valgt at beskæftige os med bænkebidere, så vil vi have mulighed for at tage nogle bænkebidere med hjem, og dermed kunne observere på dem hjemme i institutionen. Samtidig vil vi kunne tage tilbage i skoven, til det sted hvor vi fandt de hjemtagede bænkebidere, for at kunne følge dem her og se udvikling der. Hvad er forskellen på de to leve/væresteder? Vi vil bruge et stort syltetøjsglas til at opbevare bænkebidderne i. Heri vil vi lægge noget af det, vi ved de kan lide at spise, såsom ikke helt rådne blade, træ, svampe og dovent frugt. Som byggemateriale vil vi putte lidt jord og et par sten ned, som de kan gemme sig under. Det er jo også bla. under sten, man tit kan finde dem ude i naturen. Vi vil sørge for glasset ikke står i høj sol, men heller ikke for koldt. Det skal stå så det er let tilgængeligt for børnene at kigge til det og holde øje.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

For at introducere nogle begreber og give større kompetencer til børnene, er det vigtigt at vi styrker og udvikler det naturfaglige, som vi herunder beskriver. 

• Observere - Hvordan lever og bor de både i vores glas og ude i naturen

• Undersøge - hvordan de lever og hvad de spiser

• Drage konklusioner - er der forskel på i fangenskab og at følge den i deres naturlige levesteder. 

• Kommunikere - børnene får naturfaglig viden som de kan bruge sammen

• Opstille hypoteser - få børnene til at tænke tanker omkring “hvad sker der hvis vi fx. tager bænkebideren med indenfor i varmen, sker der noget med dens udseende, appetit mm…”

• Forudsige - Kan vi forudsige hvad der vil ske ved at vi tager dem ind et par dage, kontra det at de forbliver udenfor?

• Eksperimentere - evt. lave et kapløb mellem de bænkebidere vi har i glasset

• Stille spørgsmål - til bygning, mad, familie, og andet børnene kommer til at tænke på.

• Klassificere - hvor mange forskellige arter af bænkebidere findes der, hvor lever de og hvor mange forskellige arter er der i Danmark og på verdensplan? 

• Designe/planlægge - bygge huler til dem ligesom et insektbo. Søge viden på internettet i forhold til de forskellige arter og levesteder. 

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

Vi vil se børn som er i FLOW (Vorre, 2016) samt at deres NUZO (Vorre, 2016) udvikles. Med det for øje at det de lære tages med videre, hvor de deler den med andre børn og voksne. Vi vil se at børnene bliver mere nysgerrige på, hvad der findes under sten og træstammer. De bliver mere undersøgende og stiller flere spørgsmål. 

Årstiden gør at bænkebiderne pt. er i hi, altså de er ikke aktive i skovbunden. Det er for os vigtigt at lære børnene, at vi skal have respekt for naturen og dens gang. Hvilket i projektet med bænkebiderne gør, at de skal forblive i skovbunden. Hvor vi så vil følge dem de næste uger. Når temperaturen stiger, vil vi gerne se øget aktivitet hos bænkebiderne.

Billeder fra jagten på bænkebidere i den bidende frost

Vi leder efter bænkebidere

Mon der er nogen her??

Bænkebiderne er vist gået i hi og sover vintersøvn

Litteratur:

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer BEK nr 968 af 28/06/2018

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have.

Gravesen D.T. (2016). Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (1. udgave, 7. oplæg). Hans Reitzels forlag. Vorre G. 2016. Kapitel 12 Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktisk overvejelser knyttet hertil. 

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.