Forud for turen
En tur i skoven med min familie det var den tanke som ramte mig, da jeg skulle planlægge en friluftstur. Tankerne var mange, men den første og største var om mine store børn ville med mig. Dette blev ikke et problem, de var helt vilde alle tre og deltog gerne i denne tur. De sagde: “I skoven med mor for at lave lektier”. Hvad skulle vi lave dernede, skulle vi have noget med og hvad skulle dette være? Tanken om at vi som familie skulle tilbringe nogle timer sammen i skoven uden at blive forstyrret af telefoner osv. den var tiltalende for mig. Tid til nærvær, stilletid og fællesskab, bare tid til at være os og fordybe os i skovens stilhed og sidde ved et bål, lave mad, uden den sammen, alt imens vi hygger os og nyder tiden med hinanden. Beslutningen faldt på at vi skulle lave en gryderet, alle chili con carne, bage et pandebrød også se, hvad vi ellers kunne finde på. Hvad mon naturen kan bidrage med? Og vil jeg kunne lave noget lignede med mine børnehavebørn? Hvordan bruger jeg de tanker jeg gør mig inden, under turen og efterfølgende i mit pædagogiske arbejde for og med børnene i min hverdag som pædagogisk assistent og pædagogstuderende?
Under turen
Med udgangspunkt i ønsket om at vi skulle: som familie skulle tilbringe nogle timer sammen i skoven uden at blive forstyrret af telefoner osv. den var tiltalende for mig. Tid til nærvær, stilletid og fællesskab, bare tid til at være os og fordybe os i skovens stilhed og sidde ved et bål, lave mad, uden den sammen, alt imens vi hygger os og nyder tiden med hinanden.
At se mine forholdsvis store børn deltage aktivt i turen, det gør mig glad. Men tanke på Flow, og den tilstand vi som mennesker kan komme i, når vi er igang med noget som vi bliver opslugt af. Så var det netop hvad der skete med både børn og voksne under turen.
Fiskestængerne var også med, de blev flittig brugt undervejs igennem turen. Dog fangede vi desværre ikke noget, men igen roen og stilheden ved at stå ved vandkanten med en fiskestang i hånden eller stå ved siden af, kigge ud over vandet og lytte til vandet som skvulper ind over kysten, det for os ren afslapning og nydelse. Flow-tilstanden kom her også rigtig frem.
Tanker om at det vi gør på denne tur, også er noget jeg vil kunne gøre til dagligt i mit arbejde i Vindsuset, det er tiltalende og noget jeg gerne vil gøre brug af i fremtiden, altså lave mere bål og mad med børnene udenfor. Nyde ro og stilheden sammen med børnene. Samt hvad kommer der til at ske på sådanne ture, hvordan udvikler de sig fra det planlagte til det der rent faktisk kommer til at ske.
Link til film fra turen:
https://youtu.be/OhebmpfotRY
Efter turen
Når jeg nu efter turen er afviklet tænker tilbage på de tanker jeg gjorde mig inden den skulle foregå, så er vi kommet ret godt i mål med disse. Når børnene imens vi var i skoven spurgte mig, “mor kan vi ikke gøre dette igen”, så er målet og ønsket for turen opfyldt til min fulde tilfredsstillelse. Tiden til bare at være sammen og fordybe os i det naturen kan give os, samt fællesskabet om at lave og nyde maden i skoven med de glæder og fornøjelser er det gav os.
Som beskrevet i afsnittet UNDER TUREN, så har det givet mig en lyst og gejst til at arbejde mere med mad over bål, og her tænker jeg både i mit private liv, men helt bestemt også på mit arbejde.
Teori
Som Sølvik beskriver: “naturen åbner op for spontane følelser og oplevelser” (Sølvik, R. 2011 s. 83) så er det vigtigt at tage med mig som mor og kommende pædagog, fordi at gribe det der møder os og se hvad det kan udvikle sig til, det vil give os mennesker nogle fantastiske oplevelser i og med naturen, og sammen med hinanden.
Maurice Merleau Ponty siger at man skal have oplevet med kroppen for at kunne bearbejde og reflektere over oplevelsen (Sølvik 2011 s. 81) Og det forsøger vi at give børnene ved, først at forberede dem på hvad der skal ske, for derefter at lade dem prøve sig selv af, sammen med andre, hvor de oplever med kroppen og har noget sammen med de andre de kan snakke om senere. Læringslandskabet som Sølvik nævner i indledningen (Sølvik 2011 s. 80), er her vi som pædagoger skal sikre os at det er rammerne som gør udvikling og læring muligt for børnene. Her er det vigtige ikke deltagerne, men naturen som skal opleves i læringen. Der sker også noget med sanserne når læringen sker i naturen. I interviewet med Katrine (Sølvik 2011 s. 83) nævner Katrine hvordan hun “kan åbne alle kanaler” når hun er ude. Hun mener hun kan bruge flere af sanserne bedre og mere i naturen. Det som nogen kalder “gøre-pædagogik” giver her meget god mening. I teksten står der: Kundskab bliver lært og aflejret i kroppen gennem bevægelse og kropslig deltagelse (Sølvik 2011 s. 84), hvilket leder os hen på at børnene skal prøve ting der udfordrer dem i naturen for at få en læring med i bagagen. De skal gøre for at lære.
Litteratur
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar