onsdag den 28. april 2021

Dyreholdsopgaven

Vi maler bænkebider på stenhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1HUvpHvX9bPlmn1xhfPZ7jmX7P_DmMWD7
Processen i at en sten som er et hårdt materiale, kan forvandles til en smuk bænkebider, giver mange muligheder. Fx. Hvorfor er noget hårdt og noget blødt? Hvor store eller små er bænkebider i forhold til hinanden og andre dyre? Etisk omkring det at holde dyr, tage dem fra natur og opbevare dem i et bo. Hvordan vi skal passe dem, og efterfølgende sætte dem tilbage til findestedet. Mulighederne er mange. 

søndag den 28. marts 2021

Dyreholdsopgave E - Ann

 Opgave E - Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet? 

Valgte af bænkebider blev taget ud fra ønsket om, at jeg gerne ville gøre brug af min biotop i den skønne Gråsten skov tæt på min arbejdsplads. Samtidig så blev det mig lidt vigtigt at gøre brug af dyr som er tæt på os i vores hverdag, og som jeg ikke havde den store viden om i forvejen. 

Det jeg viden jeg lærte igennem opgaven med at etablerer og holde bænkebider i et bænkebiderbo, er at de faktisk ikke kræver ret meget pleje. Når de er etableret i det bo vi lavede til dem, så var den vigtigste faktorer at vi sørgede for at der var hele tiden var fugtigt i kassen, da fugt er MEGET vigtig for bænkebidernes overlevelse. 

Pædagogisk set i arbejdet med dyrene sammen med børnene oplevede jeg, at der er børn som ikke kendte til bænkebider, men via projektet fik de en ny læring og viden. Ikke alle børn kender til det at komme ud i skoven, vende væltede træer osv. for at se hvad der gemmer sig under dem. Vigtigheden af at give børn mulighed for at opleve, udforske, få viden og læring hvad bænkebider er, var læring også for mig. 

 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

At arbejde med dyr, i mit projekt at tage dem fra naturen og med hjem i det bænkebiderbo vi lavede, var det fra starten vigtig for mig, at børnene skulle lære at det er et levende dyr, på samme måde som en kat eller en hund hjemme hos dem er. At vi skal behandle og respektere dyrene med stor forsigtighed. 

Bænkebiderboet står på terrassen ude på legepladsen, de børn som er med i projektet har fået fortalt, at når og hvis de gerne vil kigge i kassen(som kræver vi fjerner plastikken henover kassen) så SKAL de finde mig(Ann) som er den eneste som må lukke boet op. Denne viden lære børnene med det samme, de deler den med andre børn som ikke er med. Nysgerrigheden for boet er stor, dejligt at børnene gerne vil se hvad der sker i kassen, vigtigst er for dem om bænkebiderne fortsat er der, at vi kan finde dem igen. 

Når vi er færdige med projektet skal alle bænkebiderne retur til stedet i skoven, ved biotopen hvor vi har hentet dem. En læring som er vigtig for mig at have fokus på, da denne bruges af naturvejlederen som kommer i Vindsuset (Anns arbejdsplads). 

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Gennem den viden børnene havde i forvejen og fik undervejs, lærte de noget nyt. De var sammen med deres kammerater, som de delte denne viden og læring med. Et fælles projekt som gav sociale relationer mellem de deltagende børn, relationerne blev styrket, deres styrker og svagheder blev brugt og/eller hjulpet på vej når nogen havde brug for hjælp Fx. hvis et barn ikke ville holde en bænkebider, så hjalp et andet barn barnet med at overvinde frygten. At kunne se at et andet barn har brug for hjælp, børnene er ca tre år, det er en dejlig egenskab at have allerede i den alder. Jeg ser en empati for at nogle har det svært, at andre hjælper dem, så de alle får en positiv oplevelse. Denne evne er en styrke som børn gennem hele livet “bygger” videre på og gør brug af, altså en del af den almen dannelse. 

 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Det engagement jeg oplevede børnene gik ind i projektet med, det var en dejlig positiv oplevelse for mig. At se glæden i deres øjne når de fandt bænkebider i skoven, når de fortalte andre om vores oplevelser, når de tegnede bænkebider-stenen ud fra det de huskede fra vores håndtering af bænkebiderne og mange andre ting, giver mig som pædagog en lyst og glæde til, at lave projektet igen eller andre projekter med levende dyr. Størst er at børnene havde/har en stor respekt for, at vi skal passe MEGET GODT på dyrene


Dyreholdsopgave D - Ann

 OPGAVE D

Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Vores bænkebiderbo står på legepladsen på min arbejdsplads. Dermed giver det muligheden for at andre børn, end dem som er med i aktiviteten omkring bænkebiderne også får muligheden for, at de også kan få en læring og et udbytte af aktiviteten. Vi kigger dagligt i kassen, for at se om vi kan finde nogle af bænkebiderne, vi skal være obs på om der er brug for at vi tilføre væske, så dyrene ikke udtørrer. På vores ture i skoven kigges der flittigt efter flere bænkebider, så vi kan udvide besætningen. Kan vi se og lære om der er en forskellighed på at være bænkebider i skoven og i vores bænkebiderbo?  Gennem den viden børnene har fået katalog, vil jeg se og opleve at de bruger den, ved og forstår hvad det vil sige, at tage dyr/bænkebider med hjem og følge dem, vigtigheden af at få en forståelse for at de skal passes og tilbage igen efter endt observationer. 

Jeg har lavet et vendespil med fx. tre forskellige bænkebider, dem som jeg ønsker vi skal finde og andet. 

På you-tube ligger der fra Krible-krable/Naturnørd en film om bænkebider, denne giver en god viden om hvordan det skal gøres for at vi kan holde bænkebider i et bo.   

https://www.youtube.com/watch?v=cbUk-4iBRqY

Denne film har vi set inden vi startede boet op, og efterfølgende nogle gange igen. Børnene fortæller undervejs: “Ann sådanne gjorde vi også”. De gør brug af det lærte, de bruger der analog viden. 

Som pædagog vil jeg med den viden jeg har, videregive dette til børnene, lytte til deres nysgerrighed på emnet, tage fat i det de finder interessant og udvide deres katalog viden, så denne kan bruges videre over i den analoge viden. 

Alt der måtte være interessant for børnene at dokumentere via billeder, det vil vi gøre. Billederne kan vi bruge til at lave forskellige opslag til AULA og opslagstavlen i institutionen. 


14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Grubletegninger vil være en måde at få børnene til at tegne deres oplevelser, viden og læring gennem aktiviteten med bænkebiderne. 

https://astra.dk/sites/default/files/grubletegninger_web.pdf

Vendespillet med de forskellige billeder, hjemmelavet vendespil, vil jeg bruge til at skabe genkendelighed for dyrene. 

Gentagelser vil jeg gøre brug af i aktiviteten, dette for at bruge den kataloge viden og den analoge viden, hvormed jeg vil sikre mig, at den læring jeg ønsker, at give børnene også ender med at være den de har fået. Fokus er at de kan bruge den viden og videregive den til andre. 

Litteratur

Ejbye-Ernst N & Stokholm D. 2015. Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Vidensformer og hukommelse kap. 3. Forlag Hans Reizels Forlag.

You-tube:

http://www.ishojnaturcenter.dk/sites/default/files/files/centerforbornogundervisning/Naturcenter/dokumenter/B%C3%86NKEBIDER%20SANG.pdf

https://www.youtube.com/watch?v=N0ol7bvrdgo


lørdag den 27. marts 2021

Praksisafprøvning - Majbrith

Praksisafprøvning med bønne såning - start d. 17. marts

D. 17. marts satte jeg gang i min praksisafprøvning som jeg har beskrevet i skitsen herfor. Det var en super dejlig formiddag, med skønne engagerede børn! Det blive spændende, hvor længe der går inden mine og børnenes bønner får sat spirer. Det forventer jeg helt sikkert de har måske allerede fredag, med den varme der er de her dage, fra solen. Og så har jeg hørt bønner spirer hurtigt… 

Især min egen, som jeg har sået i glas mellem kaffefilter og glasset forventer jeg kommer hurtigt. Børnenes er jeg lidt mere spændte, på da de er sået midt i glasset og noget har et låg af silkepapir over sig. En spændende process. 


Mandag d. 22. marts: Bønnerne har virkelig ladet vente på sig! Men jeg tror at jeg kunne ane en lille forhøjning i en af børnenes glas i dag 

Torsdag d. 25. marts: Det var først i dag jeg kunne skimte en lille spire på vej ved min egen bønne. 


Fredag d. 26. marts : Det var virkelig til både min egen og børnenes store overraskelse i dag se hvor det var meget tydeligt at spiren vokser NEDad! Det var der ingen af os der havde forudset eller troet kunne ske. Men super fedt at se og høre børnenes reaktion, “har du vendt den forkert Majbrith? Er du sikker på det er meningen? Hvad så når den når helt ned til bunden af glasset?” 


De er er skarpe de børn ;-D

FORTSÆTTELSE FØLGER….


Plantehold - Majbrith

Plantehold hjemme - start d. 5. marts. 

Mandag d. 15. marts: Nogle af mine spirer kom ret hurtigt op af jorden. Og da jeg i dag så at fx. sylte agurk og solsikken var ved at ramme “loftet” under plastikken, valgte jeg at tage posen af. Der var også spirer hos aplejordbær, Marie klokke, gulerod, og tusindfryd.


De hele peberkorn jeg har sået er der ingen tegn fra. Dem havde jeg ellers spået til at komme hurtigt frem. Det samme med pyntegræskar, da jeg har set hvor hurtigt det går i et drivhus, men der er vi nok også lidt længere fremme med varmen, de gange vi har sået dem. 

Fredag d. 19. marts: Spirerne ser lidt trætte ud i dag og der er ikke gang i væksten. Så i dag prøver jeg igen at sætte plastik over for at se om jeg kan redde noget… 

Mine kogler er der ikke synlige tegn på spiring fra endnu. Men de åbner sig mere og mere så måske der snart sker noget. 


Mandag d. 22. marts: Hvor er jeg ked af det, mine spirer er ikke meget værd mere. Jeg har haft nogle monster travle dage siden sidst, og det er gået ud over mit plantehold herhjemme… Jeg tror jeg tog plastikposen af for tidligt, for der sker ikke mere med væksten nu. Men jeg prøver at dække dem til igen og se om jeg kan redde det…


Lørdag d. 26. marts: Intet er der sket med mine kogler endnu. Nogle dage kan man se de lisom er åbne i fagene, og andre dage er de igen lukkede. Men jeg håber stadig at der sker noget spændende med dem. 

Med hensyn til mine frø, så håber jeg også stadig her at jeg ikke har sået slået det helt ihjel. Tror det bliver super godt med solens varme her i weekenden, så der igen kan komme liv i det hele. 

FORTSÆTTELSE FØLGER….


Dyreholdsopgave E - Majbrith

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Jeg havde ingen specifik naturfaglig viden, om bænkebidere inden jeg valgte dem til mit dyrehold. Grunden til jeg valgte dem, var at jeg vidste de var ret nemme at finde og at de fleste børn kender dette dyr.


Ved at etablere en kasse med bænkebidere, inde hvor børnene er meget tid af dagen, gjorde at de blev en del af rutinerne. Der var hele tiden nogen børn, der lige skulle se om bænkebidene var der. Den samhørighed, børnene fik omkring de små kravl, var meget overraskende. De havde noget at tale om og fantasere om. For det var ikke bare en kasse med jord og blade, nej der var både køkken, stue og toilet, ihvertfald ifølge børnene. 16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Jeg har haft etikken, med i baghovedet. Jeg havde fra start planlagt, at vi kun skulle have dem i kassen fra mandag til fredag, for at de ikke skulle være der uden “opsyn” i weekenden. Jeg har selv kigget til dem, hver dag for at se om de virkede ok og givet dem vand. Jeg inddrog også børnene i etikken, især det om ikke at tage kassen og vende den på hovedet, for at se bænkebiderne, og det med hvor de skulle lukkes ud igen, fredag. Alle var med på, at kasse skulle blive der hvor den stod, når vi kiggede på dem. Og der var et par kloge hoveder, der vidste at man helst skal sætte dem ud, der hvor man hentede dem, så det gjorde vi fredag formiddag. 17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet, gav grobund for noget nyt at være fælles om for børnene. Børnene dannes gennem vidensdeling, det at være sammen om at passe på noget og tage hensyn til hinanden. Dyreholdet kan også styrke de relationer, børnene allerede har, ved at der kommer nye perspektiver for dem ind i relationen. Igen det at skulle drage omsorg både for dyrene (etisk) men også hinanden. 18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Det har været så givende, at se børnenes engagement og glæde over at være en del af dette sammen med mig. Jeg havde håbet jeg kunne overskride min berøringsangst lidt mere gennem denne aktivitet, men det skete desværre ikke. Men her var børnene meget hjælpsomme og forstående og holdt dyrene for, mig så jeg også kunne undersøge dem.


torsdag den 25. marts 2021

Dyrehold - ENDELIG!!

Så havde vi heldet med os! 

Jeg havde planlagt at tage de drenge, som havde vist størst interesse for projektet, med i skoven for at finde bænkebidere. Da jeg fortalte børnene hvad der skule ske den dag, og at en gruppe skulle i skove, var alle meget ivrige for at være med og finde bænkebidere. Så vi tog alle afsted. 


Og det var super hyggeligt! Det var godt vi gik i skoven, det skulle vi have gjort allerede første dag! Her var nemlig masse af bænkebidere og andet godt kravl. Børnene var meget på, og kom og viste alt hvad de fandt. Det var både bænkebidere, regnorme, biller, tusindben og et, tilsyneladende dødt, firben. 




Vi havde taget lup-glas med og paptallerkner til at kunne undersøge dyrene på stedet. Og det var en succes. Børnene var meget engagerede og snakkede om at det var det vi så i filmen osv. Vi havde taget skovle med så vi kunne tage lidt skovbund med i kassen, og vi samlede lidt blade og kvas, som vi jo havde hørt var det bænkebidere kunne li.


Da vi kom tilbage til skolen, fik børnene lov til at se i lup-glassene en sidste gang, inden dyrene skulle ned i kassen og bo. 



Det var en vild god oplevelse, endelig at have fundet bænkebidere, undersøge dem og putte dem ned i kassen. Det kom ikke så mange undringer frem, dem havde vi jo snakket om den dag vi startede projektet, men der var masser af genkendelighed og erfaringer som børnene delte mellem hinanden. Det var skønt at høre.





Dyreholdsopgaven

Vi maler bænkebider på sten Processen i at en sten som er et hårdt materiale, kan forvandles til en smuk bænkebider, giver mange muligheder....