søndag den 28. marts 2021

Dyreholdsopgave E - Ann

 Opgave E - Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet? 

Valgte af bænkebider blev taget ud fra ønsket om, at jeg gerne ville gøre brug af min biotop i den skønne Gråsten skov tæt på min arbejdsplads. Samtidig så blev det mig lidt vigtigt at gøre brug af dyr som er tæt på os i vores hverdag, og som jeg ikke havde den store viden om i forvejen. 

Det jeg viden jeg lærte igennem opgaven med at etablerer og holde bænkebider i et bænkebiderbo, er at de faktisk ikke kræver ret meget pleje. Når de er etableret i det bo vi lavede til dem, så var den vigtigste faktorer at vi sørgede for at der var hele tiden var fugtigt i kassen, da fugt er MEGET vigtig for bænkebidernes overlevelse. 

Pædagogisk set i arbejdet med dyrene sammen med børnene oplevede jeg, at der er børn som ikke kendte til bænkebider, men via projektet fik de en ny læring og viden. Ikke alle børn kender til det at komme ud i skoven, vende væltede træer osv. for at se hvad der gemmer sig under dem. Vigtigheden af at give børn mulighed for at opleve, udforske, få viden og læring hvad bænkebider er, var læring også for mig. 

 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

At arbejde med dyr, i mit projekt at tage dem fra naturen og med hjem i det bænkebiderbo vi lavede, var det fra starten vigtig for mig, at børnene skulle lære at det er et levende dyr, på samme måde som en kat eller en hund hjemme hos dem er. At vi skal behandle og respektere dyrene med stor forsigtighed. 

Bænkebiderboet står på terrassen ude på legepladsen, de børn som er med i projektet har fået fortalt, at når og hvis de gerne vil kigge i kassen(som kræver vi fjerner plastikken henover kassen) så SKAL de finde mig(Ann) som er den eneste som må lukke boet op. Denne viden lære børnene med det samme, de deler den med andre børn som ikke er med. Nysgerrigheden for boet er stor, dejligt at børnene gerne vil se hvad der sker i kassen, vigtigst er for dem om bænkebiderne fortsat er der, at vi kan finde dem igen. 

Når vi er færdige med projektet skal alle bænkebiderne retur til stedet i skoven, ved biotopen hvor vi har hentet dem. En læring som er vigtig for mig at have fokus på, da denne bruges af naturvejlederen som kommer i Vindsuset (Anns arbejdsplads). 

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Gennem den viden børnene havde i forvejen og fik undervejs, lærte de noget nyt. De var sammen med deres kammerater, som de delte denne viden og læring med. Et fælles projekt som gav sociale relationer mellem de deltagende børn, relationerne blev styrket, deres styrker og svagheder blev brugt og/eller hjulpet på vej når nogen havde brug for hjælp Fx. hvis et barn ikke ville holde en bænkebider, så hjalp et andet barn barnet med at overvinde frygten. At kunne se at et andet barn har brug for hjælp, børnene er ca tre år, det er en dejlig egenskab at have allerede i den alder. Jeg ser en empati for at nogle har det svært, at andre hjælper dem, så de alle får en positiv oplevelse. Denne evne er en styrke som børn gennem hele livet “bygger” videre på og gør brug af, altså en del af den almen dannelse. 

 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Det engagement jeg oplevede børnene gik ind i projektet med, det var en dejlig positiv oplevelse for mig. At se glæden i deres øjne når de fandt bænkebider i skoven, når de fortalte andre om vores oplevelser, når de tegnede bænkebider-stenen ud fra det de huskede fra vores håndtering af bænkebiderne og mange andre ting, giver mig som pædagog en lyst og glæde til, at lave projektet igen eller andre projekter med levende dyr. Størst er at børnene havde/har en stor respekt for, at vi skal passe MEGET GODT på dyrene


1 kommentar:

  1. Hej Ann, jeg synes du får lavet en nuanceret besvarelse af opgave E, hvor du lægger vægt på ting som udvikling af empati, glæden ved oplevelser, at respektere andre levende væsner, men også udforskning, få viden om naturen. Du kan overveje om du evt. kan sætte det tydeligere sammen med dannelsesdimensionen ved at koble til f.eks. demokratiargumentet(se evt. grundbogen side 68-79) eller de nye styrkede læreplaner.

    SvarSlet

Dyreholdsopgaven

Vi maler bænkebider på sten Processen i at en sten som er et hårdt materiale, kan forvandles til en smuk bænkebider, giver mange muligheder....