Plantehold hjemme - start d. 5. marts.
Mandag d. 15. marts: Nogle af mine spirer kom ret hurtigt op af jorden. Og da jeg i dag så at fx. sylte agurk og solsikken var ved at ramme “loftet” under plastikken, valgte jeg at tage posen af. Der var også spirer hos aplejordbær, Marie klokke, gulerod, og tusindfryd.
De hele peberkorn jeg har sået er der ingen tegn fra. Dem havde jeg ellers spået til at komme hurtigt frem. Det samme med pyntegræskar, da jeg har set hvor hurtigt det går i et drivhus, men der er vi nok også lidt længere fremme med varmen, de gange vi har sået dem.
Fredag d. 19. marts: Spirerne ser lidt trætte ud i dag og der er ikke gang i væksten. Så i dag prøver jeg igen at sætte plastik over for at se om jeg kan redde noget…
Mine kogler er der ikke synlige tegn på spiring fra endnu. Men de åbner sig mere og mere så måske der snart sker noget.
Mandag d. 22. marts: Hvor er jeg ked af det, mine spirer er ikke meget værd mere. Jeg har haft nogle monster travle dage siden sidst, og det er gået ud over mit plantehold herhjemme… Jeg tror jeg tog plastikposen af for tidligt, for der sker ikke mere med væksten nu. Men jeg prøver at dække dem til igen og se om jeg kan redde det…
Lørdag d. 26. marts: Intet er der sket med mine kogler endnu. Nogle dage kan man se de lisom er åbne i fagene, og andre dage er de igen lukkede. Men jeg håber stadig at der sker noget spændende med dem.
Med hensyn til mine frø, så håber jeg også stadig her at jeg ikke har sået slået det helt ihjel. Tror det bliver super godt med solens varme her i weekenden, så der igen kan komme liv i det hele.
FORTSÆTTELSE FØLGER….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar