Majbrith's friluftstur

Forud for turen: Jeg har haft svært ved at motivere mig selv til denne opgave. Først og fremmest fordi jeg er hjemsendt og ikke har “adgang” til nogle børn som kunne være mine partners in crime. Derefter har det været meget grænseoverskridende for mig at lave de aktiviteter vi skulle, alene dame i skoven. Så jeg har haft mange negative tanker som jeg skulle overvinde. Det tror jeg er lykkes nu og så tager jeg fat. Mine tanker går på at jeg vil lave lidt mad på bål, som børn vil kunne være med til fra start til slut. Der skal forberedes et minimum inden turen så det er nemt at gå til også hvis man er på arbejde. At jeg holder det meget simpelt, håber jeg vil give mig mere luft og rum til at være nærværende i processen med børnene. Jeg vil have fokus på at børnene skal få muligheden for at mærke at “naturen åbner op for spontane følelser og oplevelser” (Sølvik, R. 2011 s. 83). Jeg vil lave fisk bagt i dej med tilhørende blomkål og broccoli ligeledes bagt i dej på bål. 

Under turen: Jeg elsker at være ude og lave bål og mad på bålet. Og jeg syntes jeg havde forberedt mig super godt til det jeg ville med turen. Bålet fik jeg dog ikke startet op som jeg havde håbet. Jeg fik fat i noget træ der var lidt for vådt og måtte vifte meget for at holde det i gang. Jeg endte dog med at tage en del af det våde træ væk og lægge noget tørt på i stedet. Jeg plejer ellers at være god til at lave bål. Det var en forholdsvis simpel ret, jeg ville lave og der var ikke mange ting jeg skulle have med. Jeg brugte Idas indlæg omkring at bage laks i dej istedet for staniol. (http://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2021/01/balmad-i-glder.html) Det samme gjorde jeg med de grøntsager jeg skulle have til. Det blev okay, men jeg var måske nok lidt utålmodig, og gløderne havde nok lidt flammer, så dejen blev ret hurtig sort og det indeni ikke helt færdigt. Men det er jo en erfaring jeg kan tage med mig. 

Efter turen: Jeg syntes jeg opnåede det jeg forventede med denne tur. Men jeg kunne godt have lagt lidt aktiviteter ind så det ikke kun handlede om at forberede bål og mad. Evt. bestemmelses duge til at se hvilke insekter man kunne finde i området. Det havde været nemt lige at lege eller udforske området i tiden mellem bål og madlavningen. På den skole jeg er ansat, er vi certificeret Udeskole, og vi har derfor en del grj der står pakket og klar til at tage med på tur. Fx. til rn snitte aktivitet. En refleksion til læring for mig. 

Teori: Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter. 

Maurice Merleau Ponty siger at man skal have oplevet med kroppen for at kunne bearbejde og reflektere over oplevelsen (Sølvik 2011 s. 81) Og det forsøger vi at give børnene ved, først at forberede dem på hvad der skal ske, for derefter at lade dem prøve sig selv af, sammen med andre, hvor de oplever med kroppen og har noget sammen med de andre de kan snakke om senere. Læringslandskabet som Sølvik nævner i indledningen (Sølvik 2011 s. 80), er her vi som pædagoger skal sikre os at det er rammerne som gør udvikling og læring muligt for børnene. Her er det vigtige ikke deltagerne, men naturen som skal opleves i læringen. Der sker også noget med sanserne når læringen sker i naturen. I interviewet med Katrine (Sølvik 2011 s. 83) nævner Katrine hvordan hun “kan åbne alle kanaler” når hun er ude. Hun mener hun kan bruge flere af sanserne bedre og mere i naturen. Det som nogen kalder “gøre-pædagogik” giver her meget god mening. I teksten står der: Kundskab bliver lært og aflejret i kroppen gennem bevægelse og kropslig deltagelse (Sølvik 2011 s. 84), hvilket leder os hen på at børnene skal prøve ting der udfordrer dem i naturen for at få en læring med i bagagen. De skal gøre for at lære.